En rigtig lækker italiensk klassiker, der her er tilføjet svampe og hakket oksekød.
Cannelloni med Oksekød, Svampe og Spinat til 2 personer
Ingredienser:
200 g. hakket oksekød
1 løg
200 g. svampe
½ potte timian
2 tsk. olie
2 fed hvidløg
160 g. frosset spinat, optøet
½ bæger ricotta
½ dl. mælk
salt og peber
200 g. friske lasagneplader
4 dl. mælk
saucejævner
1 dl. revet ost
Fremgangsmåde:
1. Hak løg og hvidløg fint, hak champignon og pil bladene af timianstilkene.
2. Steg champignon 3-4 min i olie til vandet er løbet fra.
3. Tilsæt løg og 1/3 af hvidløg og steg 1 min.
4. Tilsæt oksekød og steg til kødet er brunt. Tag gryden af varmen.
5. Pres vandet ud af spinaten og tilsæt til kødet sammen med ricotta, mælk og halvdelen af timian. Smag til med salt og peber.
6. Del pastapladerne i 4, fordel fyldet herpå og rul sammen. Læg i et smurt ildfast fad.
7. Varm mælken op og jævn den med saucejævner til en sauce. Smag til med salt og peber og tilsæt hvidløg, timian og halvdelen af osten. Varm godt igennem.
8. Hæld saucen over pastarullerne og drys resten af osten øverst.
9. Gratiner midt i ovnen ved 220 grader i 30 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar