Jeg elsker kikærter, og da jeg havde en rest til overs fra gårdsdagens kylling, blev frokosten i dag en kikærtesalat. Salaten udgør en fin frokost, men kan også være tilbehør til en kødret eller spises i pitabrød til aftensmad.
Grønsagerne er det jeg lige havde, som skulle spises snart, og du skifter bare ud som det passer dig.
Kikærtesalat til 2 personer
Ingredienser:
1 dåse kikærter
1 rød peberfrugt
3 forårsløg
1/3 squash
2 spsk. hakket persille
1½ spsk. citronsaft
2 tsk. olivenolie
1 fed presset hvidløg
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Skyld kikærterne godt og lad dem dryppe af.
2. Skær peberfrugt og squash i små tern og snit forårsløg i tynde skiver.
3. Bland kikærter, grøntsager og persille.
4. Rør citronsaft, olivenolie, hvidløg, salt og peber sammen og vend det i salaten. Server eller pak i en plastbox til madpakken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar