mandag den 31. marts 2014

Spinatpandekager med Skinke og Ost og Rødbedesalat




Det her er rigtig fredagsmad, som er lynhurtig at lave, ganske uformel, børnevenlig og som smager af weekend og forkælelse. Pandekagerne kan nemt laves i en større mængde og enten fryses eller varmes dagen efter. 

Jeg lavede en rødbedesalat til pandekagerne, og den tager lidt tid, hvis man ikke har en rest kogte rødbeder. Den kan skiftes ud med en skål almindelig salat. Du får opskriften på Rødbedesalaten nederst på siden. 

Spinatpandekager med Skinke og Ost til 2 personer


Ingredienser:

100 g. mel
2 dl. mælk
2 æg
1 tsk. salt
150 g. hel spinat, optøet
1 spsk. oliemargarine

150 g. røget skinke
100 g. revet ost 13 %

Fremgangsmåde:

1. Pisk mel, mælk, æg og salt sammen.  

2. Pres væden fra spinaten og rør den i dejen. 

3. Bag 6 pandekager i oliemargarine.

4. Fordel ost og skinke på halvdelen af hver af de 6 pandekager og fold midt på to gange, så pandekagerne har form som en kvart cirkel. Læg dem i et ildfast fad.

5. Sæt pandekagerne i en 200 grader varm ovn 5-8 min til osten er smeltet. 



Rødbedesalat til 2 personer


Ingredienser:

500 g. rødbeder
saft af ½ citron
½ tsk. sukker
1 tsk. olie
1 skalotteløg
2 spsk. hakket persille

Fremgangsmåde:

1. Kog rødbederne 30-60 min alt efter størrelse til de er møre. Lad dem køle af.

2. Gnid skindet af og skær rødbederne i tern.

3. Rør citronsaft, sukker, olie og finthakket skalotteløg sammen og vend i rødbederne med persille. Server til pandekagerne. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar