Der skal ikke altid så meget til at pifte en ellers kedelig, flad rugbrødsmad lidt op. På min tur gennem Føtex' køleafdeling fandt jeg i dag røget kalkunbryst til 6 kr., som kan holde sig til torsdag. Det er i sig selv ikke særligt inspirerende på et stykke rugbrød, så jeg fandt denne version, hvor kalkunen er piftet op med en pestodip, i en Weightwatchers kogebog.
Rugbrød med Kalkun og Pestodip til 2 personer
Ingredienser:
4 skiver rugbrød
125 g. Cheasy hytteost
1 spsk. rød pesto
½ gul peberfrugt
1 soltørret tomat
salt og peber
1 tomat
1 pakke (90 g.) røget kalkunbryst i skiver
Fremgangsmåde:
1. Hak peberfrugt og soltørret tomat og bland med hytteost og pesto. Smag til med salt og peber.
2. Pak enkeltvis til madpakken eller anret rugbrød med kalkunbryst, pestodip og tomat i skiver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar