Det er blevet ramsløg-sæson og hånden på hjertet: Jeg har aldrig nogensinde haft det i mit køkken. Det skulle så få en ende nu her, for i min lille naive verden kan man selvfølgelig købe ramsløg i supermarkedet - eller - det kan man så ikke! I hvert fald ikke i mit lokale supermarked. Heldigvis er Svansø altid to skridt foran, og de har produceret en særdeles velsmagende ramsløgpesto som sagtens kunne bruges i stedet for den hjemmelavede.
Kartoffelsalaten er lavet med rygeost, der ligesom ramsløget er meget forårsagtigt, og smagen bliver helt fantastisk i en kartoffelsalat.
Laks med Ramsløgpesto og Kartoffelsalat med Rygeost til 2 personer
Ingredienser:
2 laksestykker a 100 g.
2 tsk. olie
2 tsk. ramsløgpesto
300 g. nye kogte kartofler
½ agurk
85 g. rygeost
1 dl. Cheasy Fraiche
½ tsk. tørret dild
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Skær kartoflerne i tern.
2. Skær agurken i halve på langs og fjern den våde kerne. Skær resten i små tern.
3. Rør Cheasy fraiche med rygeost, dild, salt og peber og vend kartofler og agurk i.
4. Steg laksen i olie 1-1½ minut på hver af de fire sider, til laksen er netop gennemstegt.
5. Anret laksen på to tallerkener og læg pesto ovenpå. Server med kartoffelsalaten og en skål salat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar