mandag den 30. juni 2014

Fried Rice med Bacon, Svampe og Ærter





Lynhurtig mad, der smager godt, kan de fleste lide, og det er lige sådan en ret det her. Især hvis man har kogt risene i forvejen, så kan retten laves på under et kvarter. Grøntsagerne kan skiftes ud med det du lige har i køleskabet.

Fried Rice med Bacon, Svampe og Ærter til 2 personer


Ingredienser:

2 tsk. olie
2 æg
1/2 pakke bacon
200 g. svampe
200 g. ærter
1 fed hvidløg
10 g. fintrevet ingefær
1 1/2 spsk. sojasauce
1 tsk. sukker
100 g. basmatiris

Fremgangsmåde:

1. Kog risene.

2. Pisk æggene sammen og hæld dem ud på en varm pande med olie. Steg til overfladen er stivnet og flyt over på en tallerken. 

3. Skær bacon i tern og steg sprødt på panden.

4. Tilsæt svampe i skiver og steg til de er faldet sammen og vandet fordampet.

5. Tilsæt ærter, finthakket hvidløg og ingefær og steg et par minutter.

6. Rør sojasauce og sukker sammen. Vend risene i retten sammen med sojasaucen. 

7. Skær ægget i strimler og vend i retten. Server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar