torsdag den 3. juli 2014

Nudler med Sojamarineret Laks og Grøntsager




Nudler er en af mine favoritter, især når de er smagt grundigt til med smagfulde asiatiske råvarer. I denne version er der masser af soja, lækker laks og sprøde cashewnødder. Grøntsagerne kan du skifte ud med det du lige står og har.

Nudler med Sojamarineret Laks og Grøntsager til 2 personer


Ingredienser:

250 g. laks
2 spsk. sojasauce
2 tsk. sød chilisauce
2 tsk. brun farin
2 tsk. sesamolie
2 tsk. sesamfrø

125 g. nudler
100 g. sukkerærter
1 rød peber
1/2 bdt. forårsløg
50 g. bønnespirer

40 g. cashewnødder
2 spsk. sojasauce

1/2 bdt. koriander
limesaft

Fremgangsmåde:

1. Rør sojasauce, chilisauce, farin, olie og sesamfrø sammen. Læg laksen i et ildfast fad og hæld marinaden over. Lad det stå 20-30 min.

2. Sæt laksen i ovnen ved 200 grader i 15 min. 

3. Skær forårsløg i ringe, peberfrugt i tern og sukkerærter i mindre snitter.

4. Kog nudlerne i saltet vand sammen med grøntsagerne. Lad det hele dryppe godt af. 

5. Hæld soja og cashewnødder på en lille pande og steg til sojasaucen er fordampet. Ryst panden jævnligt.

6. Bland nudler med laks i flager, marinaden fra laksen, bønnespirer, cashewnødder, finthakket koriander og lidt limesaft. Server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar