Jeg kan godt lide en traditionel Sweet and Sour lavet med eddike og ananas, men i dette tilfælde har jeg prøve en lidt anden version, som også blev god. Saucen er baseret på sojasauce og appelsin og det giver en lækker frisk smag. Grøntsagerne kan varieres efter hvad du har.
Sweet and Sour Kalkun med Appelsin til 2 personer
Ingredienser:
200 g. kalkunbryst i strimler
2 tsk. olie
salt og peber
2 tsk. olie
200 g. champignon
2 fed hvidløg
150 g. sukkerærter
2 store gulerødder
1 rød peber
100 g. ærter
½ bakke bønnespirer
1 appelsin
3 spsk. sojasauce
1 tsk. flydende honning
2 tsk. maizena
100 g. basmatiris
Fremgangsmåde:
1. Steg kalkun i olie til det er mørt og tag op ad wokken. Krydr med salt og peber.
2. Kog risene i letsaltet vand 10 min. Hæld vandet fra og lad risene stå 10 min under låg.
3. Skær champignon i kvarte og gulerødder i skiver. Steg det i olie 10 min.
4. Hak hvidløg fint, skær peberfrugt i tern og skær sukkerærter igennem på langs.
5. Tilsæt til wokken og steg 5 min.
6. Riv skallen og pres saften af appelsinen. Rør begge sammen med sojasauce, honning og maizena.
7. Rør spirer, ærter og kalkun i wokken og varm igennem 2-3 min.
8. Rør saucen i retten og varm igennem til saucen er tyknet. Server med ris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar