Mad fra Grækenland er virkelig lækkert, og det behøver ikke bestå af en tre-timers mousaka. Denne lækre svinekødswrap tager under ½ time og så smager den lidt af sommerferie. I stedet for et fladbrød brugte jeg en stor tortilla, og det fungerede rigtig fint.
Souvlaki er egentlig kød på spyd, og man kan sagtens sætte kødet på spyd og stege det, men jeg valgte at stege det i tern i st:edet, da det jo alligevel skal fordeles i en wrap bagefter.
Fladbrød med Souvlaki og Tzatziki til 2 personer
Ingredienser:
Souvlaki:
200 g. svinemørbrad
1/4 rødløg
2 tsk. olivenolie
1 tsk. citronsaft
½ tsk. hvidvinseddike
1 fed hvidløg
½ tsk. oregano
1 knsp. mynte
salt og peber
Tzatziki:
1 agurk
1½ dl. Cheasy Fraiche
½ tsk. hvidvinseddike
½ tsk. salt
peber
2 fed hvidløg
2 fladbrød eller store tortillas
1/4 icebergsalat
Fremgangsmåde:
1. Hak rødløg fint og bland med olivenolie, citronsaft, hvidvinseddike, knust hvidløg, oregano, mynte, salt og peber.
2. Skær kødet i små tern og vend i marinaden. Lad den stå 20 min eller så længe du har tid til i køleskabet.
3. Riv agurken groft og vrid mest muligt vand fra den.
4. Rør Cheasy Fraiche sammen med hvidvinseddike, salt, peber og knust hvidløg.
5. Varm fladbrød pakket i stanniol i ovnen 5-10 min ved 150 grader.
6. Vend kødet ud på en varm stegepande og steg til kødet er gennemstegt.
7. Vend agurken i dressingen og smør ud på de to fladbrød. Fordel groftsnittet iceberg og kød ovenpå og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar