søndag den 12. oktober 2014

Kartoffelæggekage med Skinke og Ærter




Alt i et fad - det er nem mad der også er nem at rydde op efter. Jeg havde en rest røget skinke i fryseren, som jeg brugte til denne ret, og der er ingen tvivl om, at smagen af "rigtig" skinke gør noget rigtig godt for denne ret, men du kan også bruge skinketern fra supermarkedet - jeg vil dog foreslå at du holder dig til de røgede, da smagen ellers vil blive lidt kedelig.


Kartoffelæggekage med Skinke og Ærter til 2 personer


Ingredienser:

400 g. kogte kartofler
1 løg
1 tsk. olie
4 æg
150 g. røget skinke
150 g. ærter

Fremgangsmåde:

1. Skær kartoflerne i tern og hak løget fint.

2. Steg løget i olie til det er blødt.

3. Pisk æggene godt sammen og vend løg, kartofler, skinke og ærter i. 

4. Hæld det hele i et ildfast fad og bag 20-25 min til æggemassen er fast. Server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar