Jeg er ikke den store lagkagespiser, og der er sjældent lagkage på mit kagebord. Men jeg synes gerne, at der må være noget kage med creme eller lignende, og der er cupcakes rigtig gode kager. Denne variant stammer fra Dr. Oetker (som i øvrigt laver nogle rigtig gode opskrifter i de små hæfter, der ofte hænger i butikkerne), og jeg faldt for den pga. den fine grønne frosting - det ser helt forårsagtigt ud.
Ugens tema: Det store kagebord
Mint Cupcakes, 15 stk.
Ingredienser:
Kager:
3 æg
1 knsp. salt
160 g. sukker
180 g. blødt smør
180 g. mel
20 g. kakao
1 knsp. natron
1 tsk. bagepulver
1 1/4 dl. mælk
50 g. hakket chokolade eller chokoladechunks
Frosting:
250 g. flormelis
100 g. blødt smør
1 tsk. pebermynteessens
1 tsk. grøn konditorfarve
1½ spsk. mælk
Krymmel/perler
Fremgangsmåde:
1. Del æggene i hvider og blommer. Tilsæt salt til hviderne og pisk dem helt stive. Tilsæt sukker lidt efter lidt og pisk videre til en marengs.
2. Pisk æggeblommer og smør til en jævn masse. Bland mel, kakao, natron og bagepulver og pisk det i sammen med mælken.
3. Pisk marengs og chokolade i og fordel i 15 muffinforme.
4. Bag ca. 20 min ved 160 grader og køl helt af.
5. Bland flormelis, smør, pebermynteessens, konditorfarve og mælk i en skål. Pisk med el-mikser 5 min til en luftig frosting.
6. Smør frosting på kagerne og pynt med krymmel eller perler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar