lørdag den 21. marts 2015

Spaghetti Bolognese





Ugens tema: Italien

Denne opskrift afrunder en uge med mad fra Italien. Mandag starter en ny uge, og denne gang er temaet: Karry

Spaghetti Bolognese er nok en af de mest spiste italienske retter i Danmark, og de fleste familier har deres helt egen favoritopskrift. Jeg har også i mange år lavet den på min helt egen, og meget hurtige, måde. Men engang i mellem kan det godt betale sig, at lave en gang bolognese "rigtigt". Med kød, grøntsager, rødvin og masser af tid. En rigtig bolognese tager nogle timer, og det kan man smage.


Spaghetti Bolognese til 2 personer


Ingredienser:

1 spsk. olie
1 løg
2 fed hvidløg
1 lille rød peber
2 gulerødder
40 g. pancetta (den fås hakket i Føtex)
200 g. hakket oksekød
1½ dl. rødvin
1½ dl. madlavningsfløde
1 lille dåse koncentreret tomatpure
1 dåse hakkede tomater
1 tsk. tørret timian
1 tsk. tørret oregano
salt og peber

100 g. pasta
revet parmesan

Fremgangsmåde:

1. Svits finthakket løg og hvidløg, gulerødder og peberfrugt i små tern og hakket pancetta i olien 8-10 min. 

2. Tilsæt oksekød og steg til det er brunet overalt.

3. Tilsæt rødvin og kog ved stærk varme til den er næsten kogt væk.

4. Tilsæt fløde og kog igen til fløden er reduceret til det halve.

5. Tilsæt tomatpure, hakkede tomater, timian, oregano, salt og peber. Fyld dåsen fra de hakkede tomater med vand og tilsæt også det. Bring i kog og lad det koge 2 timer ved svag varme med låget halvt ind over gryden.

6. Kog pastaen i saltet vand.

7. Smag kødsaucen til og server med pasta og drysset med parmesan. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar