Ugens tema: Thailand
Grillsæsonen nærmer sig, og der er mange andre muligheder end barbecuesauce og krydderierne på hylden. Især fisk og fjerkræ bliver rigtig godt, når det trækker eftermiddagen over i en rub og så grilles. Denne rub er sat sammen af thailandske smagsgivere, og jeg brugte den til at rubbe et stykke kalkunbryst. Den er også velegnet til kylling, laks og hvid fisk som f.eks. torsk.
Thailandsk Rub til Grillen, til 4-600 gram kød
Ingredienser:
2 spsk. stødt ingefær
1 spsk. tørret citrongræs
1 tsk. tørret basilikum
1 tsk. chiliflager eller pulver
½ dl. limesaft
Fremgangsmåde:
1. Læg krydderierne i en morter eller krydderikværn og mort dem til jævn krydderiblanding. Hvis du ikke har en morter bør alle krydderier være stødt.
2. Tør kødet med køkkenrulle og vend det i limesaft, så det er på alle sider af kødet.
3. Fordel rubben på kødet, så det er dækket overalt og læg det i lufttæt beholder. Opbevar på køl indtil det skal grilles.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar