fredag den 18. september 2015

Mørbrad med Kartoffelmos og Trøffelolie



En helt almindelig ret ude i de danske køkkener, som her er piftet op med lidt syrlighed i mosen og lidt trøffelolie på toppen. Hvis du ikke har trøffelolie kan den erstattes med olivenolie.

Mørbrad med Kartoffelmos og Trøffelolie til 2 personer


Ingredienser:

250 g. svinemørbrad
salt og peber
tørret timian
2 tsk. olie

400 g. kartofler
1 dl. creme fraiche
2 tsk. olivenolie
salt og peber

½ tsk. trøffelolie

Fremgangsmåde:

1. Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kog dem i usaltet vand ca. 15 min. 

2. Skær mørbraden i 4 skiver og krydr dem med salt, peber og timian. Steg dem i olie til de er gennemstegte.

3. Hæld vandet fra kartoflerne og pisk dem med en elmikser sammen med creme fraiche og olivenolie. Krydr med salt og peber.

4. Anret kartoffelmosen på to tallerkener og dryp trøffelolie over. Anret mørbrad på toppen og server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar