lørdag den 10. oktober 2015

Laksepakke med Porre og Creme Fraiche




Nogle dage er det rart, at maden bare skal sættes i ovnen, og så passer den ellers sig selv, indtil det er spisetid. Det her er sådan en ret. Den tager få minutter at gøre klar og så er der mad 20 min senere. 

Laksepakke med Porre og Creme Fraiche til 2 personer


Ingredienser:

2 laksefileter
2 porre
100 g. ærter
4 spsk. creme fraiche
1 tsk. mel
salt og peber
1 håndfuld frisk basilikum
groft brød

Fremgangsmåde:

1. Krydr laksen med salt og peber og læg den på et stort stykke bagepapir i et ovnfast fad.

2. Skær porrerne i meget tynde skiver og fordel over laksen sammen med ærter. Krydr med salt og peber.

3. Rør creme fraiche med mel, salt og peber og fordel over grøntsagerne.

4. Hak basilikum groft og drys over creme fraiche. 

5. Fold bagepapiret sammen til en lukket pakke og sæt i ovnen 20 min ved 225 grader. Server med brød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar