tirsdag den 10. november 2015

Broccoli med Chili og Hvidløg



Mange mennesker er ikke særligt vilde med broccoli. Den er kedelig og har en tendens til at lugte lidt af prut. Men der skal ikke meget til, for at pifte broccolien gevaldigt op. I denne opskrift er den vendt i en hvidløgs- og chiliolie, og det gør en virkelig stor forskel for tilbehøret.

Broccoli med Chili og Hvidløg til 2 personer


Ingredienser:

1 broccoli
3 fed hvidløg
1 rød chili
2 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde:

1. Skær broccolien i mindre buketter og bring en gryde letsaltet vand i kog. Læg broccolien i vandet og kog 4 min. Hæld vandet fra og lad broccoli dampe tørt.

2. Skær hvidløg og chili i tynde skiver og steg det i olie til det begynder at tage farve. Vend broccolien heri og server. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar