søndag den 27. december 2015

Svinekæber i Øl med Rodfrugter og Citron




Svinekæber er noget af det møreste svinekød, man kan få, og de er virkelig velegnede til en god vintersimreret.

Svinekæber i Øl med Rodfrugter og Citron til 2 personer


Ingredienser:

500 g. svinekæber, afpudsede
salt og peber
2 spsk. olie
250 g. gulerødder, store tern
250 g. persillerødder, store tern
1 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 håndfuld persille, hakket
1 salvieblad, hakket
revet skal af 1/2 citron
33 cl. øl, gerne mørk
1 tsk. brun farin
saucejævner eller maizena

Fremgangsmåde:

1. Krydr kæberne med salt og peber og brun dem i olie i en stor gryde. Tag dem op.

2. Brun gulerødder og persillerødder i gryden og tag dem op.

3. Steg løgene blanke i gryden og tilsæt kød og øl. Kog op og fjern skummet. Simrer 1 time under låg.

4. Læg rodfrugterne i gryden og lad det simre 15 min mere.

5. Bland citronskal med persille og salvie og hæld halvdelen i retten. Jævn saucen og smag til med salt og peber.

6. Server drysset med resten af persilleblandingen og f.eks. kartoffelmos. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar