Jeg var lidt skeptisk, da jeg stødte på denne opskrift på torskerognsfrikadeller, men de fungerer rigtig fint, og er et godt alternativ til de almindelige fiskefrikadeller.
Torskerognsfrikadeller med Rodfrugtfritter og Kryddermayo til 2 personer
Ingredienser:
Frikadeller:
1 dåse torskerogn
150 g. kogte kartofler
1 spsk. mel
1 æg
½ rødløg, finthakket
½ potte dild, fintklippet
salt og peber
Rodfrugtfritter:
500 g. rodfrugter (f.eks. gulerod, rødbede, persillerod, pastinak)
1 spsk. olivenolie
salt og peber
Mayonnaise:
25 g. mayonnaise, gerne let
2 spsk. creme fraiche
½ tsk. sennep
½ tsk. engelsk eller HP sauce
et par dråber tabasco
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Mos kartofler og torskerogn og ælt godt sammen. Brug gerne hænderne.
2. Rør mel, æg, rødløg (gem en smule til mayonnaisen) og dild i og krydr med salt og peber. Sæt på køl 15 min.
3. Skær rodfrugterne i bjælker som tynde pommes frites og vend dem i olie og krydderier. Fordel dem på en bageplade og sæt i ovnen 30 min ved 225 grader.
4. Rør mayonnaise, cremefraiche, sennep, engelsk sauce, tabasco og rødløg sammen. Smag til med salt og peber.
5. Form frikadeller af torskerognsfarsen og steg i olie 5 min på hver side.
6. Server frikadellerne med fritter og mayonnaise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar