fredag den 18. marts 2016

Kyllingefrikadeller med Kartoffelsalat



Hemmeligheden bag en god kyllingefrikadelle er at få den krydret godt. Kylling smager ikke af ret meget sammenlignet med svinekød, og det er man nødt til at opveje ved at tilføre smag. Disse kyllingefrikadeller er tilsat dild og basilikum. 

Kyllingefrikadeller med Kartoffelsalat til 2 personer


Ingredienser:

200 g. hakket kylling
½ løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 spsk. finthakket dild
2 spsk. finthakket basilikum
1 æg
4 spsk. rasp
salt og peber
olie til stegning

300 g. kogte kartofler, tern
1 fed hvidløg, finthakket
1 dl. creme fraiche
½ tsk. sennep
salt og peber
½ tsk. sukker

Fremgangsmåde:

1. Rør kylling med løg, hvidløg, krydderurter, æg, rasp, salt og peber. 

2. Form farsen til 6 frikadeller og steg dem i olie til de er gennemstegte 6-8 min. på hver side.

3. Rør creme fraiche med hvidløg, sennep, sukker, salt og peber.

4. Vend kartoffeltern i creme fraiche og server til frikadeller med en god salat. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar