lørdag den 19. marts 2016

Påskeæg med Citron



Det er blevet en tradition, at jeg laver mine egne påskeæg hvert år, og at min mor får et papæg med påskeæg i i stedet for et færdigkøbt æg. 

I år valgte jeg et påskeæg af marcipan, citronskal og hvid chokolade - overtrukket med mørk chokolade. Når man blander marcipanen med hvid chokolade får den en lækker smag af vanille og en helt anden fylde, en den normalt har. 

Når jeg skal bruge hvid chokolade, køber jeg altid Marabou, og det gør jeg af den simple grund, at det er min absolutte favorit. Har du en anden favorit, så køber du den. Og ellers vil jeg hermed anbefale Marabous hvide chokolade - stopfuld af lækker vanilje.

Påskeæg med Citron, 12 stk.


Ingredienser:

250 g. marcipan
200 g. hvid chokolade
revet skal af ½ citron
200 g. mørk chokolade
krymmel eller anden gul pynt

Fremgangsmåde:

1. Smelt den hvide chokolade og rør den sammen med revet citronskal og groftrevet marcipan. Ælt massen kort med hænderne, så den bliver godt blandet.

2. Form 12 små æg og overtræk dem i smeltet mørk chokolade. Drys med lidt krymmel.

3. Lad æggene køle helt af, så chokoladen stivner godt, før de pakkes i pap-æg eller cellofan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar