Super lækre cheesecakes til eftermiddagskaffen eller dessert. De bliver bedst hvis de laves dagen i forvejen og pyntes lige før de skal spises.
Mini Cheesecakes med Hindbær, Karamel og Hvid Chokolade, 12 stk.
Ingredienser:
200 g. Digestive kiks
75 g. smør
400 g. friskost (f.eks. Philadelphia)
100 g. flormelis
1 vanillestang
2 æg
100 g. creme fraiche
2½ dl. piskefløde
2 dl. brun farin
50 g. smør
lidt salt
100 g. hvid chokolade
48 hindbær
Fremgangsmåde:
1. Knus kiksene i en minihakker eller med en kagerulle og rør dem sammen med smeltet smør. Fordel i 12 muffinforme og pres sammen.
2. Pisk friskost, flormelis, vanillekorn, æg og creme fraiche sammen og fordel over kiksebundene.
3. Bag 25-30 min ved 150 grader til ostekagerne er faste. Køl af og sæt i køleskabet til næste dag.
4. Bland fløde, brun farin, smør og lidt salt i en gryde og smelt ved middel varme. Bring i kog og kog et par minutter. Hæld i en glasskål og dæk til. Køl til næste dag.
5. Lige før servering tages kagerne ud af formene og sættes på et fad. Smør karamelsauce på hver kage, fordel hindbærerne og drys med hakket hvid chokolade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar