lørdag den 9. april 2016

Gratinerede Brød med Svampe




Dejlige sprøde brød med svampe i fløde - gratineret i ovnen. Spis dem til forret eller frokost, som en snack eller som en del af en række små retter.

Gratinerede Brød med Svampe til 2 personer til frokost


Ingredienser:

4 forårsløg, ringe
250 g. champignon, tynde skiver
½ spsk. olie
½ tsk. stødt koriander
½ tsk. spidskommen
½ tsk. paprika
salt og peber
1 spsk. grov sennep
2 spsk. sherry eller portvin
1½ dl. madlavningsfløde
1 dl. finthakket persille
150 g. ciabattabrød
1 dl. groftrevet parmesanost

Fremgangsmåde:

1. Svits forårsløg i olie 1-2 minutter.

2. Tilsæt champignon og krydr med koriander, spidskommen, paprika, salt og peber. Steg til væsken er løbet af og fordampet.

3. Rør sennep og sherry i og kog kort. 

4. Tilsæt fløde og lad stuvningen koge 5 min. Rør persille i.

5. Skær brødet i skiver og rist dem på begge sider på brødristeren eller i ovnen. 

6. Læg brødskiverne på bagepapir på en bageplader, fordel svampene herover og drys med parmesanost. Gratiner i ovnen ved 200 grader til osten er smeltet og server. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar