lørdag den 23. april 2016

Gratinerede Skinkeboller




Gratinerede brød kan godt lyde som en lidt fed frokost, men med de rette valg af råvarer bliver det en sund og god frokost. Ud over skinke og ost er der et lag æblesennep på bollerne. Det giver en fin sødlig smag, der står godt med den salte skinke. 

Gratinerede Skinkeboller til 2 personer


Ingredienser:

2 bløde boller, f.eks. rugbrødsboller fra Kohberg
1 æble, revet
1 spsk. sennep
1 potte purløg, fintklippet
4 skiver skinke, gerne røget
4 skiver ost, gerne 13 % fedt

Fremgangsmåde:

1. Flæk bollerne og rist dem let på begge sider.

2. Rør æble sammen med sennep og purløg og smør det på bollerne.

3. Læg en skive skinke og en skive ost på hver bolle og læg dem på bagepapir på en bageplade.

4. Gratiner dem i ovnen, gerne under grill, og ellers ved 150 grader, til osten er smeltet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar