Lammekøllen er et rigtig lækkert stykke kød, når det steges langsomt. Det bliver meget mørt og fuldt af smag. Som tilbehør lavede jeg en couscoussalat og stegte asparges.
Langtidsstegt Lammekølle og Couscoussalat til 4 personer
Ingredienser:
Lammekølle:
1 lammekølle uden nøgleben, ca. 1600 gram
salt og peber
4 fed hvidløg, presset
2 spsk. hel spidskommen
2 spsk. korianderfrø
2 løg, i tynde både
4 kanelstænger
2 kviste mynte
4 dl. hvidvin
5 dl. grønsagsbouillon
3/4 dl. flydende honning
Cosucous:
3 dl. vand
½ spsk. olivenolie
1 tsk. salt
2½ dl. couscous
revet skal af ½ citron
½ bdt. mynte, grofthakket
½ rød peber, små tern
2 forårsløg, fintsnittede
1 rød chili, finthakket
2 spsk. olivenolie
2 spsk. flydende honning
1 spsk. citronsaft
½ tsk. spidskommen
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Krydr lammekøllen med salt og peber.
2. Bland hvidløg med spidskommen og koriander og gnid ind i kødet.
3. Smør en rømertopf (eller et stort ovnfast fad, som skal dækkes til) med olie og læg lammekøllen deri sammen med løgbåde, kanelstænger, mynte, vin honning og bouillon. Læg låg på og sæt i ovnen 4 timer ved 175 grader.
4. Bring vand, olie og salt i kog og tag gryden af varmen. Rør couscous i og læg låg på. Lad det trække 6 min.
5. Lad couscous køle helt af og vend med citronskal, mynte, peberfrugt, forårsløg og chili.
6. Rør olie, honning, citronsaft, spidskommen, salt og peber sammen og vend det i salaten.
7. Riv kødet fra hinanden og læg det på et fad. Server med couscoussalat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar