De fleste af os kender tortillapandekagerne med oksekød eller kylling, salat og ost. Men de kan laves på et hav af andre måder. Her er de fyldt med et oksespyd, hummus og en salat.
Når jeg køber tortillas køber jeg altid de små. De er i pakker med 8 stk, og de er ikke større end man godt kan spise to. Jeg foretrækker enten fuldkorn eller majstortillas.
Oksespyd i Tortilla med Hummus og Salat til 2 personer
Ingredienser:
Hummus:
1 ds. kikærter, drænet, skyldet og afdryppet
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. stødt spidskommen
2 spsk. citronsaft
lidt vand
salt
Oksespyd:
2 oksesteaks
1 tsk. paprika
1 tsk. olie
salt og peber
Tilbehør:
1 hjertesalat, snittet
2 tomater, skiver
½ rødløg, skiver
½ agurk, skiver
1 håndfuld basilikum
4 små tortillawraps
Fremgangsmåde:
1. Skær hver steak i 6 store tern. Vend dem i olie, paprika, salt og peber. Lad dem trække 30 min.
2. Blend kikærter med hvidløg, olivenolie, spidskommen og citronsaft. Spæd til med vand til konsistensen er korrekt og smag til med salt.
3. Varm tortillas pakket ind i stanniol i ovnen ved 150 grader i 10 min.
4. Træk kødet på 4 spyd og steg dem et par minutter på hver side. De skal være røde inden i.
5. Smør tortillas med hummus og fordel salat, tomat, agurk og rødløg derpå. Læg et oksespyd på hver og drys basilikum øverst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar