En dejligt sprød salat med en blød og lækker peanut- og kokosdressing. Serveret med smagfulde kyllingefrikadeller.
Kyllingefrikadeller med Nudelsalat og Peanutdressing til 2 personer
Ingredienser:
Frikadeller:
200 g. hakket kylling
1 tsk. salt
1 spsk. havregryn
1 spsk. sød chilisauce
½ tsk. tørret citrongræs
1/4 bdt. koriander, finthakket
1 spsk. sesamfrø
olie til stegning
Nudelsalat:
100 g. nudler, gerne fuldkorn
½ spidskål, fintsnittet
2 gulerødder, groftrevne
½ agurk, strimler
½ bdt. koriander, grofthakket
Dressing:
½ dl. kokosmælk
1 spsk. sød chilisauce
1½ spsk. peanutbutter
1½ spsk. sojasauce
2 spsk. limesaft
Fremgangsmåde:
1. Rør kyllingekød sammen med salt, havregryn, citrongræs, koriander, chilisauce, sesamfrø og æg. Tilsæt evt. lidt mere havregryn, hvis farsen er for tynd.
2. Steg dem gyldne i olie 5 min på hver side.
3. Læg nudlerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem trække ca. 10 min til de er møre og hæld vandet fra.
4. Vend spidskål, gulerødder, agurk og koriander sammen.
5. Pisk kokosmælk, sød chilisauce, peanutbutter, sojasauce og limesaft sammen og vend det i salaten sammen med nudlerne.
6. Anret salaten i to tallerkener og top med kyllingefrikadeller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar