lørdag den 20. august 2016

Kartoffellasagne med Chili og Chorizo




En fint alternativ til lasagnen, som vi kender så godt. Den er noget anderledes, men smager fantastisk. Retten er noget spicy og ikke særligt børnevenlig.

Kartoffellasagne med Chili og Chorizo til 2 personer


Ingredienser:

1 stor bagekartoffel
200 g. ferske chorizopølser
1 rødløg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
1 rød peber, tern
½ tsk. chiliflager
½ tsk. røget paprika
1 tsk. oregano
1 ds. hakkede tomater
3/4 dl. vand
salt og peber
1 kugle mozzarella, gerne light, tynde skiver
50 g. revet parmesan
½ potte basilikum

Fremgangsmåde:

1. Skræl kartoflen og skær den i tynde skiver. Kog dem 5 min i letsaltet vand og lad dem dryppe af. 

2. Skær enderne af chorizopølserne og pil skindet af. Smuldr kødet.

3. Steg chorizo, løg, hvidløg og peberfrugt i en gryde til kødet er brunet.

4. Tilsæt chiliflager, paprika, oregano, hakkede tomater og vand og lad det koge 10 min under låg. Smag til med salt og peber.

5. Fordel lidt af saucen i bunden af et smurt ovnfast fad. Læg et lag kartofler over og derefter et lag sauce. Læg mozzarella og basilikum over. 

6. Gentag to gange, men uden basilikum sidste gang. Drys parmesan øverst og bag 30 min ved 200 grader.

7. Server pyntet med det sidste basilikum. 

2 kommentarer:

  1. Hvad kan du anbefale i stedet chorizo?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne. I stedet for Chorizo kan man sagtens bruge hakket oksekød, som i en traditionel lasagne. Jeg ville så tilsætte lidt ekstra krydderi (røget paprika og chili f.eks.) da en del af smagen i opskriften kommer fra chorizoen.

      Slet