Tyrkisk pizza er lidt anderledes end den pizza vi normalt spiser. Selve pizzaen laves uden ost og med en forholdsvis stor mængde hakket oksekød. Pizzaen pyntes med rigelige mængder smuldret feta og hakket persille.
Tyrkisk Pizza til 2 personer
Ingredienser:
1 færdig fuldkorns-pizzabund, 260 g.
200 g. hakket oksekød
1 løg, hakket
½ spsk. olie
salt og peber
2 tsk. tørret oregano
½ ds. hakkede tomater
½ potte persille, hakket
100 g. feta, smuldret
Fremgangsmåde:
1. Steg løg i olie til det bliver blødt.
2. Tilsæt kødet og steg til det er brunet på alle sider. Krydr med salt, peber og oregano.
3. Smør pizzabunden med hakkede tomater og fordel kødet herover.
4. Bag ca. 15 min ved 225 grader til bunden er sprød.
5. Top pizzaen med feta og persille og server med salat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar