torsdag den 11. august 2016

Fyldte Peberfrugter




Fyldte peberfrugter er en rigtig 80'er klassisker, og det er der en god grund til. Det smager nemlig rigtig godt. Her er peberfrugterne fyldt med oksekød og ris, så de er et komplet måltid, når de serveres med lidt grøntsager til.

Fyldte Peberfrugter til 2 personer


Ingredienser:

2½ dl. kogte ris (1 dl. rå ris)
2 peberfrugter i forskellige farver
200 g. hakket oksekød
1 løg, hakket
1 spsk. olie
2 spsk. konc. tomatpure
1 dl. hvidvin
125 g. champignon i tern
salt og peber
100 g. revet ost

½ broccoli, buketter

Fremgangsmåde:

1. Flæk peberfrugterne på langs og fjern kernerne. Læg dem i et ovnfast fad foret med bagepapir.

2. Brun løg og kød i olie i en gryde.

3. Tilsæt tomatpure og hvidvin og bring i kog. 

4. Tilsæt risene og kog retten igennem. 

5. Steg champignon på en tør pande og tilsæt til risretten. Smag til med salt og peber.

6. Fordel fyldet i peberfrugterne og dæk fadet med stanniol. Sæt i ovnen 30 min ved 175 grader.

7. Tag stanniolen af og drys med ost. Sæt i ovnen 15 min mere eller til osten er gylden. 

8. Kog broccoli 4-5 min i letsaltet vand og server til peberfrugterne. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar