En let og lækker pastasalat, som jeg tit laver til hverdag, hvis jeg har en rest kød til aftensmaden. Den er hurtig at lave, også til flere dage, er super sund og smager rigtig godt.
Du kan bruge de grøntsager du har i køleskabet og fryseren, og opskriften er kun mit bud på, hvordan salaten kan se ud.
Lynhurtig Pastasalat til 2 personer
Ingredienser:
100 g. pasta, gerne fuldkorn
125 g. edamamebønner, optøede
125 g. grønne bønner, optøet hvis frosne, halverede
2 gulerødder, revne
½ squash, tern
1 håndfuld basilikum hakket
½ spsk. olivenolie
½ spsk. citronsaft
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Kog pastaen i letsaltet vand.
2. Hæld bønnerne ned til pastaen de sidste tre minutter. Hæld vandet fra og afkøl straks i koldt vand.
3. Rør olivenolie og citronsaft sammen og smag til med salt og peber.
4. Bland pasta, bønner, edamamebønner, gulerødder og squash og vend dressingen i sammen med basilikum. Server til en rest kød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar