søndag den 2. april 2017

Citronfrikadeller med Pasta og Broccoli




Sunde og velsmagende kyllingefrikadeller med en frisk smag af citron. Tilbehøret er pasta og broccoli vendt i friskost - en nem måde at sovse maden lidt.

Citronfrikadeller med Pasta og Broccoli til 2 personer


Ingredienser:

200 g. hakket kylling
1 spsk. rasp
revet skal af ½ citron
1 spsk. citronsaft
2 spsk. finthakket persille
1 tsk. tørret timian
2 spsk. revet parmesan
salt og peber
3 spsk. mel
olie til stegning

100 g. pasta, gerne fuldkorn
1 broccoli i buketter
75 g. friskost, f.eks. Philadelphia

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand.

2. Rør kylling med rasp, citronskal, citronsaft, persille, timian og parmesan. Krydr med salt og peber.

3. Form farsen til 4 frikadeller og vend dem i mel. Steg i olie ca. 4 min på hver side. 

4. Kog broccoli i letsaltet vand 3-4 min.

5. Hæld vandet fra pasta og broccoli og vend det sammen med friskost i en af gryderne. 

6. Server pasta og broccoli med frikadellerne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar