Lækre chokoladecupcakes med en let salt topping.
Chokoladecupcakes med Saltkaramelcreme, 14 stk.
Ingredienser:
200 g. mørk chokolade
150 g. smør
3 æg
150 g. brun farin
100 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 g. sukker
2 spsk. vand
1 dl. piskefløde
150 g. blødt smør
1 tsk. vanillesukker
½ tsk. fint salt
100 g. flormelis
lidt flagesalt
Fremgangsmåde:
1. Smelt chokolade og smør over vandbad og lad det afkøle kort.
2. Del æggene i hvider og blommer og pisk æggehviderne helt stive.
3. Pisk æggeblommer og farin skummende. Pisk chokoladesmørret i.
4. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen. Vend til sidst hviderne i.
5. Fordel dejen i 14 muffinforme og bag ca. 15 min ved 200 grader.
6. Bland vand og sukker i en gryde og bring i kog ved middel varme. Lad det koge 6-7 min uden at røre i gryden til massen er gyldenbrun.
7. Tag gryden af varmen og pisk fløde i lidt ad gangen. Pisk til konsistensen er blød og cremet. Køl helt af.
8. PIsk smør, vanillesukker og salt luftigt og pisk flormelis i.
9. Pisk den kolde karamel i cremen i ca. 2 min til cremen er jævn. Afkøl ca. 30 min i køleskab.
10. Dekorer de kolde kager med cremen og server. Opbevares på køl hvis de skal serveres senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar