søndag den 6. august 2017

Salat med Pariserbøf



Pariserbøf er meget dansk, og oftest serveres den med æggeblomme, kapers og rå løg. Her er den i stedet serveret med en god salat, som naturligvis kan tilpasses køleskabets indhold.

Salat med Pariserbøf til 2 personer


Ingredienser:

200 g. hakket oksekød
2 store skiver sandwichbrød
salt og peber
olie til stegning

½ hoved salat, snittet
½ bakke rucola
2 tomater, både
2 forårsløg, snittede

1 spsk. olivenolie
1 tsk. sennep
1 spsk. citronsaft
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Anret salat, rucola, tomat og forårsløg på to tallerkener.

2. Rør olie, sennep og citronsaft sammen og krydr med salt og peber. Dryp over salaten.

3. Form kødet til to store flade bøffer og læg dem på sandwichbrødet, så det dækker helt og gerne går lidt ned om kanterne. 

4. Krydr bøfferne med salt og peber og steg med kødsiden nedad i olie 1-2 minutter. Vend om og steg til brødet er gyldent. 

5. Anret pariserbøfferne på salaten og server.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar