Pasta med en anderledes sauce baseret på butternut squash. Serveret med en frisk salat.
Græskarpasta med Kikærter og Avocadosalat til 2 personer
Ingredienser:
1/4 liter grøntsagsbouillon
½ butternut squash, store tern med skræl
1 løg, hakket
1 rød chili, hakket
1 potte persille, hakket
½ dåse kikærter, drænet
100 g. pasta
30 g. revet parmesan
125 g. cherrytomater, kvarte
1 hjertesalat, snittet
2 forårsløg, snittet
20 blade mynte, finthakket
1 avocado, små tern
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
50 g. feta, små tern
Fremgangsmåde:
1. Bring bouillon i kog.
2. Læg græskar i en minihakker eller foodprocessor og hak fint.
3. Hæld græskar, løg og chili i bouillonen, bring i kog igen og kog under låg 30 min.
4. Kog pastaen i letsaltet vand.
5. Bland salat, tomat, forårsløg, avocado, mynte og feta, fordel i to skåle og hæld olie og citronsaft over.
6. Blend græskarsaucen med en stavblender og tilsæt kikærter og halvdelen af parmesan. Smag til med salt og peber.
7. Varm saucen igennem og vend pasta i. Server i to skåle drysset med parmesan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar