mandag den 2. oktober 2017

Linsefrikadeller




Det her er min mors opskrift. Linsefrikadeller er et rigtig godt alternativ til frikadeller af svinekød. De smager rigtig godt, og selv inkarnerede kødspisere kan lide dem. Jeg steger tit en ordentlig portion og fryser dem, så de er nemme at tage op til madpakken eller aftensmad.


Linsefrikadeller til 2 personer


Ingredienser:

150 g. linser
1 liter grønsagsbouillon
½ løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
1 spsk. koncentreret tomatpure
2 spsk. mel

Derudover: vand, salt, peber, paprika, timian og olie

Fremgangsmåde:

1. Kog linserne 20 min i bouillon og hæld vandet fra.

2. Hæld linserne i en minihakker med en smule vand og hak dem kort, så de grofthakkede. 

3. Rør linserne sammen med løg, hvidløg, tomatpure og mel og krydr med salt, peber, paprika og timian. Tilsæt lidt mere mel eller vand, hvis konsistensen ikke er rigtig.

4. Form til frikadeller og steg i olie. 



1 kommentar: