torsdag den 9. november 2017

Grønsagslasagne




Grønsagslasagne er en god måde at få brugt resterne i grønsagsskuffen. Her er den lavet med squash, porre og spinat, men også aubergine, peberfrugt og rodfrugter egner sig fint til retten.

Grønsagslasagne til 2 personer


Ingredienser:

150 g. fuldkorn lasagneplader
3 dl. tomatsauce
1 squash, tynde skiver
1 tsk. salt
1 porre, skiver
300 g. spinat, skyldet
30 g. revet parmesan
1 kugle mozzarella, tern

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Læg squash på et viskestykke, drys med salt og lad dem trække 20-30 min.

2. Steg porre mør i lidt olie. Tilsæt spinaten og steg til spinaten er faldet sammen. Krydr med salt og peber.

3. Skyld squashskiverne og tør dem med viskestykket.

4. Læg lidt tomatsauce i bunden af et ovnfast fad og dæk med lasagneplader, squash, porreblanding og lidt parmesanost.

5. Forsæt med at lægge ingredienserne lagvis og slut med tomatsauce.

6. Fordel mozzarella øverst og bag 30 min ved 200 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar