Til jul spiser vi egentlig meget traditionelt i min familie - der er typisk and, brune kartofler, rødkål og sauce. Men nogle gange skal der lidt nyt til, og sidste år blev det et amerikansk indspark. I USA serverer man stuffing til både Thanksgiving og jul. Stuffing var oprindelig et brødfyld, som man fyldte i kalkunen, men de fleste laver det som et tilbehør - sandsynligvis fordi det er så godt, at der skal rigelige mængder til.
I denne version er det pakket ind i bacon og serveres i tykke skiver - virkelig værd at tilføje til julebordet uanset om man spiser and, flæskesteg eller begge dele.
Stufing i Baconsvøb til 4 personer
Ingredienser:
50 g. bacontern
1 løg, finthakket
3 spsk. sherry eller portvin
50 g. svesker eller dadler, hakket
150 g. gulerødder i små tern
½ æble i små tern
25 g. hakkede hasselnødder
110 g. hvidt brød uden skorpe, smuldret (i en minihakker)
1 spsk. finthakket persille
4 salvieblade, finthakkede
revet skal af 1/4 citron
1 æg
½ tsk. salt
peber
150 g. bacon i skiver
Fremgangsmåde:
1. Steg bacontern og løg til det er gyldent og sprødt.
2. Tilsæt sherry, svesker, gulerødder og æbler og steg 8-10 min i panden.
3. Hæld i en skål og rør brødkrummer, nødder, persille, salvie og citron i.
4. Pisk ægget sammen og rør i sammen med salt og peber.
5. Bred bacon ud på bagepapir så det ligger en smule taglagt med form af en firkantet plade.
6. Fordel fyldet på bacon så det fylder hele bredden i modsat retning af baconskiverne.
7. Rul sammen så der er bacon hele vejen rundt og rullen er pakket ind i bagepapiret.
8. Bag 20 min ved 200 grader, tag bagepapiret af og bag 5-10 min til bacon er sprødt. Server i skiver.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar