onsdag den 17. januar 2018

Vegansk Curry med Blomkål og Sød Kartoffel




Denne veganske curry er fuld af smag og mæthed. Hvis du ønsker kan soy4you erstattes af f.eks. tofu eller kylling.

Vegansk Curry med Blomkål og Sød Kartoffel til 2 personer


Ingredienser:

50 g. soy4you
½ l. grønsagsbouillon
1 løg, finthakket
1 tsk. garam masala
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødt spidskommen
½ tsk. stødt kardemomme
½ tsk. gurkemeje
2 dl. kokosmælk
200 g. sød kartoffel i tern
½ lille blomkål (eller 1/4 stort), små buketter
150 g. spinat, grofthakket

½ tsk. stødt koriander
½ tsk. stødt kardemomme
½ tsk. stødt spidskommen
100 g. basmatiris
2 dl. grønsagsbouillion

20 g. ristede mandelflager

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Hæld grønsagsbouillon over soy4you og dæk med en tallerken. Lad det trække 10 min. Hæld bouillonen fra og gem 1 dl. 

2. Svits stødt koriander, kardemomme og spidskommen i lidt olie og rør risene i.

3. Tilsæt bouillon og kog under låg 10 min. Tag gryden af varmen og lad den stå med låg på til resten er færdigt.

4. Svits løg, garam masala, ingefær, spidskommen, kardemomme og gurkemeje i lidt olie i en gryde. Tilsæt sød kartoffel, kokosmælk og 1 dl. grønsagsbouillon. Kog under låg 10 min.

5. Tilsæt blomkål og soy4you og kog 5 min. 

6. Tilsæt spinat og varm igennem til spinaten falder sammen. Krydr med salt og peber. 

7. Rør rundt i risen og server til curryen med et drys mandelflager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar