Hjemmelavet Pasta (The Pasta Machine Cookbook) til 2 personer
Ingredienser:
100 g. hvedemel
100 g. durummel
½ tsk. salt
2 tsk. olivenolie
2 æg
Fremgangsmåde:
1. Hæld mel og salt i en skål, lav en fordybning og slå æggene ud deri.
2. Pisk æggene sammen med en gaffel uden at få melet med ind i æggene.
3. Tilsæt olie og pisk videre med gaflen så melet arbejdes ind i æg og olie.
4. Når du ikke længere kan piske med gaflen lægger du dejen på bordet og ælter den færdig. Den skal æltes længe og grundigt til den er glat og smidig uden at være fugtig. Tilsæt en smule vand eller mel hvis konsistensen ikke er rigtig. Del i to.
5. Kør den ene halvdel af dejen igennem pastamaskinen på første trin (det der giver den tykkeste dej). Drys en smule mel på dejen og læg den sammen så den er dobbelt. Forsæt 7 gange mere. Når dejen når samme bredde som pastamaskinen lægges den sammen på langs i stedet for på tværs. Dejen skal ikke lægges dobbelt efter sidste gang igennem maskinen.
6. Sæt maskinen på trin 2 (næst-tykkest) og kør dejen igennem, nu uden at lægge den dobbet. Gentag med trin 3, 4 osv. indtil dejen har den ønskede tykkelse. På min maskine er det trin 5, men der er nok forskel på maskinerne. Jeg sigter efter samme tykkelse som de friske lasagneplader man kan købe i supermarkedet.
7. Gentag trin 5. og 6. med den anden halvdel af dejen.
8. Hvis pastaen skal bruges til lasagne skæres den i passende stykker (de behøver ikke passe til fadet, da de kan skæres til ved tilberedning), ellers køres dejen ad nogle gange igennem maskinen igen med det ønskede skærestykke, f.eks. fettucini.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar