torsdag den 3. maj 2012

Hveder





Jeg ELSKER traditioner! Ikke så meget fordi de betyder noget særligt, men fordi de er en del af årets gang og giver mig noget at glæde mig til :) Store bededag er god, fordi det er en fridag (hvilket jo ikke betyder det helt store midt i læseferien), men den betyder også store HVEDEdag, og derfor har jeg bagt hveder i dag. Supermarkederne smider hveder i nakken på en i disse tider, men de kan altså ikke leve op til den hjemmelavede af slagsen. Jeg sværger til Arla.dk's opskrift, da den bare er bedst :)


Hveder (Arla.dk), 12 store


Ingredienser:

50 g. gær
4 dl. sødmælk
2 små eller 1½ store sammenpiskede æg
½ tsk. salt
1 tsk. kardemomme
1 spsk. sukker
ca. 675 g. hvedemel

Fremgangsmåde:

1. Mælken lunes til lillefingervarm og gæren udrøres heri.

2. Æg, salt, kardemomme og sukker tilsættes, og 600 g. mel røres i med en grydeske.

3. Lad dejen hæve lunt 30 min.

4. Tag dejen ud på bordet og ælt igennem. Tilsæt resten af melet hvis den klisterer.

5. Form til 12 boller der stilles tæt i en bradepande beklædt med bagepapir (undgå porcelæn, da det bageskorpe i bunden). Hæver 20 min.

6. Pensl med æg og bag 25 min ved 200 grader.

7. Lad hvederne køle 15 min i bradepanden og sæt dem derefter ud på bageristen og lad dem køle helt.

Ved servering:Flæk hvederne og rist dem på brødristeren eller i ovnen. Server med smør og syltetøj.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar