Opskriften er fra et gammelt nummer af Mad! Ifølge opskriften skulle kagerne skæres i 12 cm. lange stænger, og jeg tænkte at det lød lidt stort og valgte at bage dem i halv størrelse. De blev så til gengæld temmelig små, så jeg vil nok anbefale at man bager dem i original størrelse. Opskriften er skrevet ud fra at de bages i original størrelse og ikke mine småbitte kager. Jeg vil ikke påstå at kagerne blev pæne, men de smager altså rigtig godt, så lad det være en udfordring at få dem pænere end mine ;)
Kanelstænger, 48 stk
Ingredienser:
125 g. smør
175 g. mel
75 g. flormelis
½ spsk. vand
1 sammenpisket æg
½ dl. sukker
½ spsk. kanel
Fremgangsmåde:
1. Ælt smør i tern, mel, flormelis og vand til en småkagedej og lad den ligge på køl ½-1 time.
2. Del dejen i 8, rul til stænger og læg dem på to bageplader med bagepapir. Tryk stængerne lidt flade.
3. Pensl med æg og drys med kanelsukker.
4. Skær hver stang i 6 stykker.
5. Bag 7-8 min ved 180 grader. De skal være ret brune for at de bliver helt sprøde.
6. Lad kagerne køle helt, knæk dem fra hinanden og opbevar dem i en kagedåse.
Småkagedej |
Småkagerne før bagning |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar