Til tunen lavede jeg en salat af hvide bønner denne gang fra dåse, men man kan også opbløde og koge dem selv. Salaten blev overhældt med en honning/sennepsdressing, og sødmen stod virkelig godt til den skarpe rucola og den fyldige tunfisk.
Grillet Tun med Bønnesalat til 2 personer
Ingredienser:
2 tun-steaks a ca. 125 g.
2 tsk. olivenolie
2 tsk. citronsaft
1 fed hvidløg, presset
1 spsk. finthakket rosmarin
1 dåse cannellini-/hvide bønner, skyllede og afdryppede
2 tomater i tern
½ rødløg, finthakket
50 g. rucola
1½ spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
1 tsk. sennep
1 tsk. flydende honning
Fremgangsmåde:
1. Blandt olivenolie, citronsaft, hvidløg og rosmarin og vend tunen i det. Læg i en plastbøtte med låg og mariner i køleskabet 15 min.
2. Bland bønner, tomater, rødløg og rucola i en skål.
3. Rør olie med citronsaft, sennep og honning og vend det i salaten.
4. Opvarm en grillpande og steg tun-steaks 1½ minut på hver side.
5. Anret tun og salat på tallerkener.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar