De små rugbrød har jeg med i madpakken med f.eks. et æg, lidt tunsalat eller lignende og noget frugt og grønt, og så gnaver jeg ellers bare af det. Jeg smører det sjældent med pålæg. Det er dog også en mulighed at bruge dem som grove sandwichboller, eller f.eks. til en brunch.
Opskriften stammer fra kogenbogen "Det Sprøde Køkken", som for nylig blev solgt rigtig billigt i Føtex.
Skolerugbrød, 12 stk.
Ingredienser:
2½ dl. vand
25 g. gær
1 tsk. groft salt
2 spsk. flydende margarine (eller plantemargarine)
2 spsk. sirup
200 g. groft rugmel
250 g. mel
2 spsk. flydende margarine
2 spsk. sesamfrø
Fremgangsmåde:
1. Opløs gæren i vandet og rør salt, margarine, sirup og rugmel i.
2. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen grundigt.
3. Del dejen i 12 og form til små aflange brød. Læg dem i minibrødforme eller på bagepapir. Lad dem hæve lunt og tildækket i 30 min.
4. Pensl med margarine og drys med sesamfrø.
5. Bag ca. 15 min ved 225 grader.
6. Lad dem afkøle på en bagerist og frys evt. de fleste når de er helt kolde.
Den færdigæltede dej |
Brødene hæver i minibrød-formen |
De færdigbagte brød |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar