tirsdag den 7. maj 2013

Produkttest: Pixum Fotobog

Dette er et sponsoreret indlæg.

www.pixum.dk

For noget tid siden modtog jeg et tilbud om at prøve en Pixum Fotobog, og umiddelbart har sådan en sag jo ikke det store med denne blog at gøre, men jeg fik den tanke, at det er oplagt at give personlige kogebøger som gave. Så det ville jeg prøve!





Produktet
Pixum fremkalder digitale billeder og producerer derudover en række produkter, heriblandt fotobøger, plakater, kalendere, diverse kort og en masse forskellige gaveideer så som spillekort, krus, rygsække og meget mere. Du kan se hele udvalget på www.pixum.dk Det hele produceres med dine fotos, og du bestemmer selv designet. 

Test
Pixum fungerer sådan, at man downloader et lille program, hvori man designer og bestiller sine varer. Programmet har en fin hjælpefunktion, så man bliver guidet fint ind i dets funktioner, og ud over det er programmet meget overskueligt og ligetil. Men lidt nørdet nysgerrighed bliver guiden overflødig. Der er et hav af muligheder for størrelse og format på fotobogen, valg af baggrund på siderne, som kan vælges separat for hver enkelt side, valg af antal af fotos og placering på hver side og meget mere. Man kan desuden indsætte skygger, rammer, små cliparts og meget mere. Man kan til alle formater tilkøbe ekstra sider, hvis man løber tør undervejs. Jeg har kun testet fotobogen og kan derfor ikke udtale mig om de mange andre produkter. 



Screenshot af Pixum programmet




Det var helt enormt nemt at designe bogen. Jeg skulle bare trække billederne ind i deres respektive firkanter og tilpasse størrelsen. Overskriften og angivelsen af antal personer opskriften er til lavede jeg med tekst funktionen. Selve opskriften valgte jeg at lave som billeder, da de så nemmere kunne tilpasses i størrelse. Den eneste mulighed jeg savnede, var muligheden for at sætte sidetal i min bog. Man kan gøre det manuelt, men det havde været nemmere med en decideret funktion. Da først billederne lå klar på min computer tog designprocessen kun omkring halvanden time. Det var også super nemt at bestille bogen. 

Produktion og levering tager 1-2 uger, hvilket jeg synes er ganske rimeligt. Den færdige bog blev leveret meget forsvarligt pakket ind i plastik og stift pap, så risikoen for transportskader er meget lille. Min fotobog er produceret på kraftigt papir af god kvalitet og indbindingen er fin og som forventet. Der er med andre ord ikke noget at sætte en finger på.




Inholdsfortegnelse i bogen (og en fin lille clipart)


Pris
Priserne på de forskellige produkter varierer ganske meget. Fotofremkaldelse koster omtrent det samme som alle andre steder, og jeg synes priserne på resten af produkterne er rimelige. Alle fotobøger har en grundpris alt efter format, størrelse, indbinding og papirvalg, og der kan købes ekstra sider. Helt små fotobøger fås fra omkring 75 kr. og en mellemstor bog med softcover, som den jeg har prøvet, koster omkring 200 kr. Små ting som f.eks. en hagesmæk eller et krus koster 99 kr. og store galleritryk koster flere tusinde kroner. Der er med andre ord et hav af muligheder til et hav af priser. 

Leveringsprisen afhænger af hvad du bestiller og en fotobog som min koster 49 kr.


En side i fotobogen

Alt i alt har min oplevelse med Pixum været meget positiv, og jeg er klart inspireret til at købe gaver derinde igen. Mulighederne er simpelthen så mange at der findes gaver til enhver. 

1 kommentar:

  1. Fin bog du fik lavet Tina ;)
    Har selv prøvet programmet (fik dog ikke noget tilbud..ØV) og vil da lige sige at der ER en funktion så du kan indsætte side antal.- Hvis du kigger på dit eget screenshot af programmet så under, layout (lige oppe over, hvor du har skrevet fødselsdagsboller) er der en lille pil, klik på den og vælg den med tallet på. - Der kan du så selv bestemme, hvordan tallet skal indsættes...f,eks nederst, øverst, str. osv....

    Take care,
    Bent

    SvarSlet