onsdag den 31. juli 2013

Bulgursalat med Kidneybønner og Æble

Ugens tema: Frokostsalater






Denne frokostsalat kan med fordel medbringes på madpakken. Den er vegetarisk og kan gøres vegansk, hvis Cheasy Fraiche erstattes med sojayoghurt. Den kan også tilsættes f.eks. kylling, hvis man ønsker kød. Dressingen er ret spicy, men mildnes let.

Bulgursalat med Kidneybønner og Æble til 2 personer


Ingredienser:

120 g. bulgur
½ spsk. olie
½ porre
1 grønt æble
1 dåse kidneybønner
salt og peber
tørret mynte

1 dl. Cheasy Fraiche eller græsk yoghurt
1 spsk. sambal oelek
salt

Fremgangsmåde:

1. Rør Cheasy Fraiche med sambal oelek og smag til med lidt salt.

2. Kog bulguren og skyld bønnerne godt.

3. Skær porre i tynde ringe og steg dem 3-4 min i olie til de er bløde. Tilsæt bulgur og bønner og smag til med salt, peber og mynte. Køl helt af.

4. Skær æblet i små tern og vend i salaten. Pak i plastbøtter med dressingen ved siden af eller server med dressing på toppen. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar