mandag den 11. november 2013

Røde Pølser og Kartoffelsalat




En rigtig fredagsmiddag, der er super nem at lave og smager af forkælelse uden at gå på kompromis med sundheden. De røde pølser kan erstattes af grillpølser eller medister, hvis man ønsker, og kartoffelsalaten kan selvfølgelig spises til alt muligt andet. Jeg spiste retten med en grov kålsalat. 

Jeg har brugt Nøglehulsmærkede pølser fra Langelænder, som jeg havde i fryseren, men desværre er der meget langt imellem supermarkeder, der sælger disse fedtfattige pølser. 

Røde Pølser og Kartoffelsalat til 2 personer


Ingredienser:

4 røde pølser (helst Nøglehulsmærkede)

Kartoffelsalat:
400 g. kogte kartofler
2 forårsløg
1 hårdkogt æg
purløg

Dressing:
1 dl. Cheasy Fraiche
1 tsk. sennep
½ spsk. citronsaft
½ tsk. worcestershiresauce
½ tsk. sukker
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Bring en gryde vand i kog og tag den af varmen. Læg pølserne deri og læg låg på.

2. Rør dressingen sammen.

3. Skær kartofler i skiver og hak forårsløg groft. Rør dressingen i. 

4. Anret kartoffelsalaten drysset med hakket æg og klippet purløg. Server til pølserne - evt. med ketchup.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar