Vi kender bedst røget laks på brød med dilddressing og/eller asparges, men der er mange andre måder at servere laks på. Her er den pakket rundt om et fyld af revne grønsager og friskost og toppet med caviar. Caviaren var egentlig kun fordi jeg lige havde den stående, og den kan enten udelades eller erstattes af lidt koriander.
Retten kan spises som et let aftensmåltid med en god salat til.
Røget Laks med Grøntsagsfyld til 2 personer
Ingredienser:
1 stor gulerod
4 radiser
1/3 agurk
5 spsk. friskost light (f.eks. Philadelphia)
1 spsk. citronsaft
1/2 bdt. koriander (eller persille eller dild)
salt og peber
4 skiver røget laks
200 g. brød
Fremgangsmåde:
1. Skær agurken over og fjern kernene. Riv den, guleroden og radiserne groft.
2. Bland grønsagerne med friskost, citronsaft, grofthakket koriander, salt og peber.
3. Læg 1 skive laks på to tallekerner. Fordel fyldet herover og læg en skive laks henover, så det ligner pakker. Server med brød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar