lørdag den 7. juni 2014

Svinemørbrad med Mozzarella, Soltørret Tomat og Parmaskinke






I løbet af Kristi Himmelfartsferien havde jeg gæster til spisning, og i den forbindelse lavede jeg denne lækre fyldte svinemørbrad. Den er italiensk inspireret, men til trods for det valgte jeg et meget dansk tilbehør. Det står jo heldigvis en ligefor. Svinemørbraden egner sig fint til at blive grillet, men jeg lavede den på en pande og derefter i ovnen, og det fungerede også fint. Mit tilbehør var nye hasselbach kartofler, en krydret sauce, grillede asparges og kogte majskolber. 

Jeg brugte egentlig pancetta til at vikle rundt om min mørbrad, men det var fuldstændig umuligt at få til at holde noget som helst, så derfor har jeg skrevet parmaskinke i opskriften.


Svinemørbrad med Mozzarella, Soltørret Tomat og Parmaskinke til 3 personer


Ingredienser:

1 svinemørbrad
75 g. mozzarella
50 g. hakkede soltørrede tomater
1/4 potte frisk basilikum
1 pakke parmaskinke
salt og peber
2 tsk. flydende margarine

Fremgangsmåde:

1. Afpuds mørbraden og skær en dyb lomme i den. Krydr med salt og peber.

2. Skær mozzarella i skiver og læg det i lommen med soltørrede tomater og basilikum. 

3. Vikl parmaskinke om mørbraden og bind evt. med snor hvis det er nødvendigt. Krydr med salt og peber.

4. Brun mørbraden i flydende margarine på en pande og læg den i et ildfast fad i ovnen 30-40 min. til kødet er gennemstegt. Server med dit valgte tilbehør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar