Wraps i ovnen gratineret med tomat og ost er bare lækkert. I denne version er tomatsaucen hjemmelavet, og selv om den er super let, så kan den selvfølgelig erstattes af en færdig en af slagsen. Fyldet er ganske simpelt skinke og squash - simpelt og meget lækkert - og så er grøntsagerne allerede i maden og man behøver ikke i gang med at snitte en salat som tilbehør.
Enchiladas med Squash og Skinke til 2 personer
Ingredienser:
4 tomater
1 løg
2 fed hvidløg
½ tsk. sambal oelek
2 tsk. olie
½ tsk. tørret oregano
salt
½ squash
2 store eller 4 små wraps
200 g. skinkestrimler eller skinke i skiver
50 g. revet ost 13 %
Fremgangsmåde:
1. Fjern kernerne fra tomaterne og skær dem i små tern. Hak løg og hvidløg.
2. Steg løg og hvidløg 1-2 min i olie. Tilsæt tomater, oregano og sambal oelek sammen med 1 dl. vand og kog 5 min uden låg ved høj varme. Smag til med salt.
3. Skær tynde skiver af squash med en gulerodsskræller. Kasser den bløde midte.
4. Smør et tyndt lag tomat på wraps'ne og fordel skinke og squash herover. Rul stramt sammen og skær evt. i mindre stykker. Anbring i et ovnfast fad beklædt med bagepapir.
5. Fordel resten af tomatsaucen og ost over wraps'ne og gratiner dem 20 min ved 200 grader. Server.
Det er vist lige en ret for min datter, og dejligt nemt på en travl hverdag. Den bløde midte fra squashen kan i øvrigt være ganske god i en bolledej - så undgår man madspild.
SvarSlet