Svinemørbrad er virkelig lækkert som weekend- eller gæstemad, og denne ret er rigtig nem at lave, og den kan sagtens serveres til gæster. Jeg serverede kogte kartofler vendt i smør og timian og bagte rodfrugter til retten.
Dansk Supermarked producerer butterdej light, som indeholder betydelig mindre fedtstof end den traditionelle butterdej. Der er ingen forskel på de to deje, hverken synsmæssigt eller i smagen, så jeg vil klart anbefale den sunde version.
Mørbrad i Butterdej med Svampe til 4 personer
Ingredienser:
1 svinemørbrad, renset
1 spsk. olie
500 g. svampe, hakket
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
1 dl. rødvin
2 sk. lyst toastbrød, blendet til krummer
2 spsk. hakket persille
1 rulle butterdej
salt og peber
1 æg
Fremgangsmåde:
1. Krydr mørbraden med salt og peber og brun den i olie på en stor pande. Lad den køle af.
2. Brun svampene i resten af olien til vandet er næsten fordampet.
3. Tilsæt løg og hvidløg og steg et par minutter.
4. Tilsæt rødvin, bring i kog og kog til rødvinen er næsten væk.
5. Tilsæt smuldret brød og persille, smag til med salt og peber og køl af.
6. Rul butterdejen ud og fordel halvdelen af svampene herop. Læg mørbraden på svampene og læg resten af svampene over. Luk butterdejen om fyldet og læg den på bagepapir på en bageplade.
7. Tryk kanterne godt sammen og pensl med sammenpisket æg.
8. Bag ca. 20 min ved 225 grader og server med f.eks. små kartofler og bagte rodfrugter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar